Efterårstanker…

Nu synger september på det af de sidste vers, og vi er for alvor på vej ind i de mørke og hyggelige måneder. Det er vidst ingen overraskelse, at der har været meget stille på bloggen i let godt stykke tid…
En periode der har været fyldt godt op med arbejde, en optagelsesprøve til KEA og et afslag… Men også en flytning der lige skulle klares i sommerferien.
Så jeg jo har slet ikke fået givet jer chancen for at lære mig at kende – men det vil jeg ændre på nu. En af de ting der karakteriserer mig aller er mest er smykker. Det er min helt store passion og det var egentlig også derfor jeg søgte ind på KEA.
Så tænker du måske, at jeg “bare” er typen der går med mange og måske dyre smykker. MEN – faktisk er jeg typen der aldrig skifter smykker, men altid bare har de samme smykker på. Hvert smykke har en helt speciel betydning for mig. Det er faktisk også hele essensen bag min passion for smykker. Jeg producerer mange smykker – det er mit frirum og det er den bedste terapi for mig når livet indimellem er en udfordring. At lave smykker, giver mig ro til at finde ud af at klare de udfordringer der eventuelt er.
Det jeg blandt andet har lært og opdaget de seneste 4 år er, at min fremtid skal indeholde det jeg elsker allermest både i privatlivet og men bestemt også i mit fremtidige arbejdsliv. Derfor er der ingen tvivl om at mit arbejdsliv skal indeholde noget med smykker. Men om det bliver som designer, producent eller noget helt tredje – det må fremtiden vise.
Så lige pt. er jeg gået ind i andet sabbatår med fuldtidsarbejde og ikke mindst en langsom opstart af mit kære hjertebarn – mit smykkefirma MiRa Copenhagen.
Jeg håber at I nyder den sidste søndag i september.
Mia
Ingen kommentarer endnu